Skanderborg Shotokan Karate
Karate, et valg for livet...
For omkring 1400 år siden drog grundlæggeren af zen-buddismen Daruma fra Indien for at udbrede sin tro. Det varede adskillige år at komme fra Indien til Shao-Lin Templet i Hunan provinsen i Kina. Daruma fandt hurtigt ud af, at munkene var i for dårlig fysisk form til at modtage hans budskab. Det var allerede dengang en opfattelse, at man bedre er i stand til at udvikle sig intellektuelt, hvis kroppen fungerer, som den skal. Han udviklede derfor et øvelsesprogram, hvori han lagde mange bevægelsesmønstre fra de vilde dyr. Munkene blev bragt i bedre form, og samtidig, som en sekundær ting udviklede de sig til dygtige kæmpere. Disse Shao-lin munke blev kendt over hele Kina for deres mod og styrke. Træningsmetoden blev spredt over store dele af Kina. Dette er oprindelsen til kampstilen som nåede Ryukyu øerne og udvikledes på Okinawa til den karate, vi kender idag.

Historiske fakta om udviklingen af kampkunsten "karate" begynder med Sakugawa på Okinawa, der levede i Shuri fra 1733 til 1815 og underviste i "to-de", som han havde stiftet bekedtskab med i Kina. "To" eller "Kara" er det japanske kaldenavn for Kina og "de" forholdsmæssigt "te" betyder hånd. Der udvikledes senere forskellige kampformer og blev opkaldt efter de tre byer Shuri (Shuri-te), Tomari (Tomari-te) og Naha (Naha-te).

Henimod slutningen af det 19. århundrede ændredes navnene på stilarterne igen. Shuri og Tomari blev sammenfattet til "Shorin-ryu", mens Naha praktiserede "Shorin-ryu". Det var Itosu, der i årene omkring 1905 sammenstillede en moderne karate med henblik på legemsopdragelse. Til det formål udviklede han bl.a. Pinan- (senere Heian-)kata.
GICHIN FUNAKOSHI (1868-1957) var allerede som 12 årig elev af Itosu og Asato. Han blev manden, der var ansvarlig for udbredelsen af karate uden for Okinawa. Den 6. marts 1921 besøgte den japanske kronprins Okinawa. Her var Funakoshi-sensei ansvarlig for en opvisning af kampkunsten på Shuri slottet. Kronprinsens interesse for karaten, har måske været medvirkende til at undervisningsministeriet ved afholdelse af den første atletikopvisning i Tokyo i 1922 bad Funakoshi-sensei om at arrangere en opvisning i karate. Efter opvisningen blev Funakoshi-sensei i Japan efter talrige opfordringer for at undervise i karate. Selvom der for Funakoshi-sensei kun eksisterede een slags karate, kom der forskellige karatemestre, som indførte "deres" karate under andre navne. Goju-ryu stilen er den, der tydeligst viser den kinesiske oprindelse..

"SHOTO" var Funakoshi-sensei's kunsternavn. Han skrev poesi og digte under dette navn, der betyder "fyrretrækronens susen". Ordet "KAN" betyder hus. SHOTO-KAN  betyder således Shoto's hus. Det var omkring 1935, efter det store jordskælv i Tokyo, en landsdækkende komite af karatetilhængere ansøgte om finansiel støtte til opførelsen af den første karate dojo nogensinde i Japan. Dojoen stod færdig i foråret 1936, og komiteen havde over døren sat et navneskilt med inskriptionen "Shoto-Kan". Dette navn blev senere betegnelsen på den form for karare, som Funakoshi-sensei stod for, og som i dag repræsenterer omkring 80% af al karate på verdensplan.